Information til institutioner



Igennem bl.a. legen opbygger børn deres personlige identitet, og danner samtidig mange sociale relationer til andre børn og voksne.

Hvis de er motorisk usikre i evnen til at lege og dermed trækker sig tilbage med en følelse af ikke at kunne ”være med”, eller har svært ved at danne venskaber eller altid helst vil den vilde leg og har svært ved at fordybe sig, har det stor betydning for barnets trivsel og udvikling.

 

De primitive sanser er labyrint-, taktil- og kinæstesisansen. Disse sanser er en forudsætning for en god motorisk udvikling. Hvis børnene ikke får stimuleret de tre primære sanser, vil de kunne få problemer med at indlære færdigheder som sprog, social adfærd og koncentration.

 

De kan være enten hyperaktive eller det modsatte (hypoaktive). Nogle børn er født med en for høj eller lav tonus og skal have redskaber til at hjælpe sig selv - igennem hele livet.

 

Tonus er ikke en sans, men et udtryk for kinæstesisansens funktion, den snylter på taktilsansen og labyrintsansen.

Tonus betyder meget for forståelsen af børn med motoriske vanskeligheder. Børn med for lav eller høj tonus udvikler sig ikke optimalt, og det er måske de børn, som I ser i hverdagen, og ikke helt forstår?

 

 

Ved I nok om børns motoriske udfordringer?

 

Andre børn er over- eller understimulerede og skal have den rette forståelse, træning og vedligeholdelse af primærsanserne.

Specielt er det vigtigt altid at have stor opmærksomhed på præmaturbørn, som er kommet umodne til verden og ofte har problemer med en eller flere af de vigtige primærsanser. Kendetegnene for børn med motoriske forstyrrelser er typisk at finde hos:

 

  • Børn som har svært ved at indgå i sociale relationer
     
  • Børn som ikke trives i store forsamlinger
     
  • Børn som ikke kan koncentrere sig
     
  • Børn som har svært ved at finde ro
     
  • Børn som er meget stille og inaktive
     
  • Børn som ikke kan lide at røre ved sand, mad, og blive beskidte
     
  • Børn med ringe kropsbevidsthed